Til New York med SAS

Turen gik til New York med SAS Airbus A330-300. Undervejs kan du følge ruten på en skærm og se ud af bunden på flyet. Det giver en dejlig fornemmelse af at være på farten, og servicen ombord er i top.

Tekst af Trine Daimi Kalliomäki   Foto: SAS

Oplevelsen af at flyve med SAS starter jo allerede inden flyturen starter. Og inden denne tur til USA påmindede SAS mig flere gange om de amerikanske myndigheders krav til oversøiske gæster om at udfylde diverse papirer, en såkaldt ESTA, som gør det muligt at blive godkendt til indrejse uden et visum. Og det er da ganske rart, for man kommer ikke ind uden, og man kommer slet ikke med flyet.

Service inden afrejsen

Jeg fik også en mail med tips til, hvordan jeg kunne udnytte mit Eurobonus program til at bestille hotel, leje bil, og handle lokalt. Og det er da egentlig meget rart. Jeg tjekkede lige den medfølgende rejseguide, som er en hurtig indføring i byens highlights. Måske en ting, man kunne leve uden, men det samlede indtryk er, at der er tænkt på alt. Resultatet blev jo så også, at jeg kom smertefrit gennem Kastrup lufthavn, security og paskontrol. Jeg havde jo tjekket ind hjemmefra, som jeg blev opfordret til og så var det bare at ”droppe” bagagen, som de kalder det.

Business Class eller GO

Det første, jeg så i flyet var de ret brede sæder på business class – her er trods alt ikke ”First Class”, men mindre kan også gøre det. Jeg havde bestilt en billet på det almindelige GO for den prisbevidste rejsende og havde indrettet mine forventninger på noget i stil med en lavprisløsning. Der er flere tusind kroners forskel på billetten til GO og til business, så det skal vel også smitte af på produktet. Flyet er en Airbus A340 med 8 sæder på hver række, undtagen på business, hvor der er 6 sæder. To gange deler sæderne hele vejen ned gennem flyet.

Flyvefilmen

Under hele turen kan jeg følge ruten på en skærm på væggen og hvis jeg ønsker det, kan jeg ”se ud ad bunden på flyet” via min egen lille skærm. Jeg kan vælge mellem kameraet, der filmer frem i flyretningen og kameraet, der filmer lige ned. Det er jo som at opleve turen fra cockpittet. Desværre er der ikke så meget andet at se end et massivt skydække, men her hvor vi nærmer os Grønland, er jeg da ret spændt på, om der skulle dukke en lille sprække op, så jeg kan se indlandsisen eller måske et løsrevet isbjerg. Først da vi når hen over Canada, ser jeg store åbne vidder dækket af sne og skove så langt øjet rækker. Det giver sådan en dejlig fornemmelse af at være på farten og ikke bare lukket inde i en aluminiumsdåse.

Maden

Maden om bord kan jeg ikke udtale mig om for alvor. Jeg har multi-intolerens og holder mig til en meget begrænset diæt. Desværre havde jeg – trods det ellers høje informationsniveau fra SAS’ side, ret svært ved at finde den underside til en underside, hvor man finder og bestiller specialmenuerne. Jeg vidste fra tidligere, at det var muligt at bestille særmenu, men lige præcis den information skjuler SAS godt. De gør det så ekstra svært for deres gæster ved, at man kun kan bestille ved at ringe til et telefonnummer i et begrænset tidsrum og senest 24 timer før afrejse.

Specialmåltiderne er hovedsalig delt op i de præferencer, der nu hører til forskellige religiøse retninger. Men kombinationen af at undgå både gluten og mælk, findes ikke. Sært, synes jeg. Præferencen vegetar uden gluten og mælk findes heller ikke, men det havde jeg nu heller ikke ventet, for den må være ret sjælden.

Service ombord

Det sjove er nu, at mine forventninger til min GO-service var ret lave; intet måltid; du køber selv drikkevarerne i baren mellem måltiderne osv. Men det var helt ved siden af. Fra jeg kom ind i flyet er jeg blevet betjent af min egen, personlige engel, som har sat sig for, at jeg skal føle mig godt tilpas. Hun kommer hvert andet øjeblik med vand eller te og sørger for, at jeg ikke tørrer ud på den godt 8 timer lange tur.

Men maden først. Der blev serveret en varm ret med kartoffelmos, grøntager og en frikadelle. Hertil brød, smør, kiks, ost og chokolademousse. Drikkevarer efter ønske og te og kaffe. Det var på ingen måde skrabet, selvom det var et enkelt. Det går så ret hurtigt op for min skytsengel, at af alt det, der er på min bakke, kan jeg kun spise den lille side-salat. Det går naturligvis ikke, så selvom jeg understreger, at jeg har haft mad med selv (som jeg jo spiste straks efter afgang, mens der blev serveret for business afdelingen), og ikke har brug for noget, drøner hun op i den dyre ende af flyet og får fundet alt, hvad flyet formår i form af grøntsager, salater og en lækker frugtsalat. Det er da sødt. Jeg får alt det te, jeg kan drikke og en lille snack uden at bede om det. Kort sagt: jeg føler mig forkælet og i den grad set. Hun er der, når jeg har brug for hende og strækker sig til det yderste for, at jeg skal føle mig tilpas.

Inden vi lander, bliver der igen serveret en snack. Det er lidt som i gamle age, da der var service ombord – eller har jeg bare fløjet for meget med lavprisselskaber?

Trods den voldsomme travlhed finder min engel også lige tid til at spørge til, hvad jeg skal i New York og lidt small talk om løst og fast. Det er skønt.

Turen virker slet ikke lang og jeg er ved godt mod, da vi lander i New York og jeg skal binde an med immigrationsmyndighederne. Selv det går som smurt. Jeg får endda mit hjemmebagte stenalderbrød med gennem tolden, deklareret naturligvis, uden problemer. New York, here I come.