Øjebliksbilleder på verden på CPH:DOX 2019

Årets dokumentarfilmfestival CPH:DOX 2019 zoomede helt ud på lærredet og viste film om menneskers livsstil, forbrug, ligegyldighed overfor truede dyrearter og vores planet samt tabuer omkring fødsel og død.

Fotos: CPH:DOX

Et af festivalens filmhit er ”A Taste of Sky” af filminstruktøren Michael Lei, hvor vi følger Claus Meyer og lokale kokke bag gryderne i landets bedste restaurant El Gusto i La Paz, Bolivia.

Med sin vision om at starte en kokkeskole for underprivilegerede unge, vækker Claus Meyer den gastronomiske stolthed for lokale råvarer til live i Bolivia og serverer indbydende retter fra Amazonaen på filmlærredet.

Instruktøren, der oprindeligt ville lave en film om fine dining, endte med at lave en dokumentar om basal madglæde, mennesker, livsglæde og værdien af mentorship. Vi følger de to kokkeelever, Kenzo og Maria Claudia, i køkkenet, på alligatorjagt og hos deres familier i landsbyen og i junglen, og vi får Claus Meyers egen version af både sin egen og Gustus historie.

”Det er en dokumentarfilm om muligheder,” siger instruktøren Michael Lei efter filmen i Grand Teatret, som også har besøg af Claus Meyer og kokken Maria Claudia.

Healende vandringer

Landskaber fortæller sine egne historier og kan være healende for mennesker. Det ses tydeligt i den Oscar-vindende dokumentarist Orlando von Einsiedel’s dokumentar ”Evelyn” hvor han vender kameraet mod sig selv og sine søskende og fortæller om tabet af deres psykisk syge bror Evelyn, der tog sit eget liv som 22-årig.

På en fælles vandretur gennem Englands bjergtagende natur, bl.a. Cairngorms National Park i det nordøstlige Skotland og Tiree øerne på Skotlands vestkyst, konfronterer de tre søskende og forældrene fortiden og styrker samtidig familiens bånd. ”I am not gone, but merely walk within you.” Nicholas Evans.

Kvindeskæbner i Sydkorea

Et andet følsomt selvportræt er ”Forget me Not” Forglem mig ej – en ny dansk dokumentarfilm af Sun Hee Engelstoft om ugifte gravide unge koreanske kvinder, der skal afgøre om de skal beholde deres barn eller bortadoptere.

Kan man give sit barn væk i kærlighed? Sun Hee, der selv er koreansk adopteret, prøver at forstå og acceptere sin mors valg om at bortadoptere hende.

Unge ugifte mødre er et tabu i det sydkoreanske samfund, og Sun Hee følger tre koreanske unge kvinder i alderen 16-20 år, der er blevet gravide uden for ægteskab og nu skjuler sig for omverden på centret Aeshuwon på øen Jehu til de har født. Kvinderne skal afgøre om de vil beholde deres barn og leve med skam og social ydmygelse eller give barnet til adoption og acceptere et liv med evigt afsavn. ”At føde et barn, gør dig ikke til forælder,” siger en far til sin datter.

Den viljestærke forstander Im kæmper for pigernes uafhængighed men er oppe mod en klassisk samfundsstruktur og rigid familietradition.

Fremtidsdrømme i forstaden

Hvordan forholder mennesker sig til deres fremtid og de store klimaforandringer i verden? I ”The Hottest August” tager den canadiske dokumentarist Brett Story, USA, bestik af tidsånden i et organiseret kaos af interviews med beboere i en forstad til New York og på Staten Island Beach.

Et øjebliksbillede på, hvordan mennesker er, og hvordan vi lever.

Afsættet for dokumentaren var ”Lad os tage derhen og se, hvad der kommer ud af det,” forklarer produceren Danielle Varga efter filmvisningen. At lave en film, som man ikke ved, hvordan ender og hvor ordet Hot er en metafor.

Det blev til 220 interviews på 31 dage i august uden storyboard, kogt ned til 95 minutters dokumentar. En simpel, men samtidig kompleks film, hvor et raffineret lyd-design skaber en foruroligende stemning i et portræt af kollektiv angst. Men optimismen hos de interviewede er tydelig at spore og udtryk for en slags selvopretholdelse, et ønske om at overleve og om være håbefuld.

Hyperkapitalistisk idyl

En helt anderledes verden møder vi i David Byrne’s ”True Stories” og hans syn på den ærkeamerikanske del af verden med pastelfarvede parcelhuse og endeløse indkøbscentre.

Byrne spiller sig selv i rollen som nysgerrig turist, der besøger de små hjem i den fiktive texanske by Virgil og introducerer os til dens farverige beboere, byens parade med græsslåmaskiner og en talentkonkurrence, hvor byens beboere lip-syncher til hittet ‘Wild Wild Life’, ligesom filmen rummer andre sange fra Talking Heads albummet.

Den antropocæne æra

Bjerge af brændende elfenben og lugten af død. Enorme kenyanske plasticlossepladser. Spejlblanke lithiumsøer i Atacamas tørre ørken. En uendelig horisont af psykedeliske minelandskaber som Berezniki Potash Mine i Rusland. I en af verdens mest forurenede byer, Norilsk i Rusland, sidder folk i badetøj ved vandet.

Den visionære fotograf Edward Burtynsky har sammen med instruktørparret Jennifer Baichwal og Nicolas de Pencier skabt den tankevækkende og prisvindende film ”Anthropocene: The Human Epoch” om menneskets indflydelse på Jorden, der har nået et sådant omfang, at den har givet navn til en ny geologisk tidsalder: den antropocæne æra.

Filmen er en del af CPH:DOX Science-program og som et billedværk vises en verden, hvor menneskers dagligdag ødelægger havene, landskaberne og dyrelivet. Den globale opvarmning i havene ødelægger korallerne. Prestige kunsthåndværk af elfenben truer bestanden af elefanter. Plasticlossepladser vokser sig store som destinationer. Filmen blotlægger en udpining af ressourcer, der kalder på handling og på en kursændring mod en bæredygtig fremtid, før det er for sent.

Et skræmmende blik på virkeligheden anno 2019, der kan ses, høres og føles.