Skrevet af TravelHunter | 12. maj 2021, 15:34 |
Norwegian Cruise Line har i dag åbnet for salget til det første af seks krydstogtskibe i deres nye enestående Prima-klasse med sejladser i Nordeuropa, Storbritannien, Caribien og Bermuda.
Foto: NCL Corporation Ltd.
Forestil dig lyden af havet, ultimativ forkælelse og mødet med en ny kultur hver gang, skibet lægger til kaj.
Der er sikkert mange, der ser frem til at kunne rejse igen efter Covid-19 sundhedskrisen. Norwegian Primas besætning er klar til at byde gæster velkommen ombord til luksuriøse oplevelser til søs på NCLs nye skibe med flere åbne områder, bemærkelsesværdig kunst og design og service i verdensklasse.
Norwegian Cruise Line begynder at sejle allerede i juli i år og introducerer deres første skib i en række af seks uovertrufne skibe, Norwegian Prima, i august 2022.
Harry Sommer, President & Chief Executive Officer for Norwegian Cruise Line forklarer, at “Navnet “Prima”, der betyder” første “på italiensk, er en passende hyldest til vores nye italienske skibsbygger og samarbejdspartner Fincantieri”.
Den italienske graffitikunstner Manuel Di Rita har designet udsmykningen af skibsskroget og skibets forreste overbygning på Norwegian Prima, en hyldest til den pulserende oplevelse, gæsterne får ombord.
Brand-First oplevelser ombord
Krydstogtskibet er spækket med spændende oplevelser for hele familien og alle generationer. Med nye områder som Indulge Food Hall, Infinity Beach, Oceanwalk og The Concourse lancerer Norwegian Prima nye Brand First-oplevelser, skabt til at begejstre og inspirere gæsterne om bord.
Den rummelige, luksuriøse The Haven by Norwegian®, som er virksomhedens skib-i-skibet-koncept med privat spisning og privat butler, er placeret i bagenden af skibet, hvor gæster i de 107 suiter i fred og ro kan nyde rejsen ombord, og hvor alle offentlige områder har en fantastisk udsigt over havet og destinationen.
Hele konceptet ombord på Norwegian Prima er meget innovativt og designet til at give dig maksimal frihed og mulighed for fleksibilitet til selv at sammensætte den ideelle ferie med din egen foretrukne tidsplan uden tildeling af spise- og underholdningstidspunkter og uden formelle dresscodes.
Kendte og nye destinationer i 2022
Fra den 17. august til 13. september 2022 sejler Norwegian Prima otte-dages sejladser fra Amsterdam, Holland og København og giver deres gæster mulighed for at udforske Nordeuropa, de norske fjorde og de baltiske regioner.
I efteråret 2022 sejler Norwegian Prima blandt andet fra New York den 15. oktober på en 12-dages caribisk rute og lægger for første gang til kaj ved øen Galveston i Texas. Den 31. oktober 2022 starter Norwegian Prima sin sæson i Caribien med afgang fra Galveston i Texas til Miami på en 11-dages rute med besøg i Willemstad, Curacao, Kralendijk, Bonaire og NCLs private ø, Great Stirrup Cay, på Bahamas.
Fra den 11. december 2022 til 19. marts 2023 sejler Norwegian Prima fra Orlando i Florida (Port Canaveral), hvorfra der sejles 15 rundture i det vestlige Caribien med fem, syv og ni dages sejladser til fabelagtige destinationer, blandt andet Cozumel i Mexico, Ocho Rios på Jamaica, Grand Cayman i Caymanøerne og NCL’s private ø, Great Stirrup Cay, på Bahamas.
Læs mere om Norwegian Prima og deres destinationer på ncl.com
Speak Your Mind