Hent inspiration på bolig- og livsstilsmesse

Skrevet af TravelHunter 19. oktober 2013, 17:41

Danmarks bolig- & livsstilsmesse “Liv & Stil” & “Gør Din Bolig Bedre” i weekenden har noget for alle. Kom og oplev farverige favntag på indretning, design, materialer, tøjmode og smykker plus fingerfood.

TravelHunter har været i TAP1 og kæmpet sig igennem mængden af boligglade danskere for at få et glimt af de inspirerende udstillinger og zoome ind på de gode messetilbud.

Insisterende BeoSound
I starten af hallen står en BeoSound 8 og sender frække signaler til omverden. David Lewis har slået stregerne i designet, og lydanlæggets finish er for øjet, hvad lyden er for øret. Glem alt om dårlige pc-højttalere og billige mediestreamere. B&Os populære dock-anlæg BeoSound 8 har et dejligt enkelt betjeningspanel, og den medfølgende fjernbetjening er en tro kopi af det runde betjeningspanel på fronten.

Stilrent eller kulørt
Evers er Danmarks største leverandør af klinker og fliser og de har forstået at fange folks opmærksomhed med rensdyrgevir og kulørte håndvaske. Find din favorit flise og tag det 244 sider tunge katalog med hjem – du kan ikke undgå at blive inspireret af flisenavne som Algarve, Trend Stone og Liberty!

Malerkunstner Rikke L. Ibsen stiller op til fotografering foran sine glade og farverige malerier, som findes i små, mellem og store størrelser til fornuftige priser. Hendes små bambusfade, malet med akryl maling og lakeret med gennemsigtig lak pynter også uden tvivl på bordet, hvis man kan lide hendes humorfyldte stil.

Er du til mere klassisk kunst, så har Dansk Plakatkunst relanceret og genudgivet de bedste danske plakater fra 1900-1965, som de giver 200 kr. i messerabat på per indrammet plakat. Udvalget af de skønne motiver, der stadig har et moderne grafisk udtryk og et nutidigt stilrent design passer ind i mange moderne hjem.

Vinpause hos Løgismose
Hos Løgismose smager jeg et glas Mano a Mano – en skøn Cencibel (en særlig klon af Tempranillo) fra Castilla-La Mancha, mens udskænkeren fortæller mig om deres vinklub for kvinder. Vino de la Tierra de Castilla, 2010 er en smuk kirsebærrød vin med fine modne mørke bær i duften og tydelige noter af kakao og balsamico fra fadet.  Den er frisk og frugtrig i munden, og udtrykket er afbalanceret og harmonisk, så jeg tror, at den vil gå fint i spænd med de fleste danske hverdagsretter med svin, lam og okse.

Glaskunst, designmøbler og ‘Safe House’
Jeg drages af Rikke Bruzelius’ flotte vaser – smukt, skandinavisk glaskunst, hvor historie og natur er smeltet sammen i unikke værker i flotte farvekombinationer og harmonisk formgivning.

Et par sidder tilbagelænet i et cognacfarvet Arne Jacobsen Ægget hos Go’ Stil, som sælger nye og second hand danske og internationale designermøbler. De tilbyder også renovering af møbler og lamper.

Manden på Verisure standen fortæller om grundpakken, der indeholder tyverialarm med fotodetektor, tilkaldealarm og 24 timers overvågning fra kontrolcentral. De har udviklet smarte tjenester med moderne trådløs teknologi, kombineret med Verisure App og Mine Sider, der fungerer som et webbaseret kontrolpanel. På den måde kan du slå din alarm fra og til via mobilen og kontrollére din lås, belysning og andre elektroniske apparater – uanset hvor du befinder dig.

Hyggepuder og musthaves
Hos Classic Møbelpolstring fylder stribede og blomstrede puder reolerne. Diana Winther polstrer og reparerer danske møbelklassikere, så arvestykket for oldemor kan få en plads i hjemmet, og har bl.a. løst opgaver for Fritz Hansen.

Kan man absolut ikke gå fra messen uden et stykke tøj eller et smykke, så er Pure  Copenhagen fra Lyngby Hovedgade et stort udvalg af tøj og accessories til kvinder i skandinaviske farver til konkurrencedygtige priser, selvom de fantastiske messetilbud er svært at få øje på.

Derimod kan man hos Valby Ædelmetal – en lille butik med stort sortiment – købe guldforgyldte  eller oxideret sølvøreringe med smukke smykkesten som carneol og hvid topaz-lemon til blot 200 kr. parret og opnå en messerabat på hele 300 kr.

Fingerfood og kvalitetste
Bliver du sulten undervejs, er der smagsprøver på chokoladebrud hos Frederiksberg chokolade, som sælger en hel plade for 25 kr.

Hos Tossebageen, som sælger brød med gods i og kager med sjæl, kan du få tre  hindbærsnitter for 30 kr.  med hjem.

Chaya er kendt for sine praktiske og unikke rør til te, og tre kvaltitetste fra Chaya til 150 kr. med navne som ‘Herbal Bamboo’ og ‘Mint Cooler’ er også et af de gode tilbud på messen. Så burde der være forsyning til hele vinteren!

TravelHunter.dk var inviteret af InterComp Danmark ApS

TravelHunters Picks

Speak Your Mind

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.