| Skrevet af TravelHunter | 12. september 2011, 20:26 |
Drømmer du om golf med tempeludsigt på Bali eller vil du på en anderledes golfrejse i den Sydafrikanske bush? I efterårsnummeret af GolfBladet kan du læse om rejsemål med golfbaner i hele verden og få inspiration til golfrejser i bl.a. Marokko, de italienske Alper, de franske Pyrenæer, Algarvekysten og Florida.
Følg Thor bjørn Olesens debut på Europatouren eller kig ind i den smukt beliggende Hornbæk Golfklub eller Langelands Golf Klub i Humble. Vidste du at Sydfyn har deres egen Golf Tour? I år dystede 55 klubber, og mange af dem har været med siden 2005, da touren startede.
Hør om Greenkeepernes dilemma, når ukrudtet på banernes skal fjernes, Golfboom og Mission Hills i Kina, deltag i Den Store Sving Quiz og test din tekniske viden om golfsving eller få indblik i Golf-GPS’en Sonocaddie.
Måske har du planer om at tage til Dubai og følge golfturneringen “Dubai World Championship” – Europatourens store sæsonfinale i december, som afgør hvilken golfspiller, der vinder “Race to Dubai 2011”. Du kan komme dertil på blot seks timer med Dubais eget flyselskab Emirates, der siden 1. august har haft en direkte daglig rute mellem København og Dubai.



Follow
Speak Your Mind