Frida Kahlo – den ultimative performer

Sæt kurs mod ARKEN og oplev udstillingen, hvor Frida Kahlo er sin egen kunst og gør kunst og liv til to sider af samme sag.

Det første, der fanger min opmærksomhed er Nockolas Murays skarpe og farvestærke fotografier af Frida Kahlo, som fylder en hel vægflade. Tynget af spraglede mønstre og store smykker skaber fotografierne af Kahlo et intenst nærvær med kunstnerens egne værker i lokalet.

En frygtelig trafikulykke, efterfulgt af utallige operationer og livslange smerter, ulykkelig kærlighed til sin mand Diego Rivera, biseksualitet og politisk engagement var nerven i Frida Kahlos værker, som rejser de eksistentielle spørgsmål; ”hvem er jeg?”, og ”hvad skaber mig?”

“Hendes selviscensættelse gennem kunsten er relevant i dag, hvor billedet ikke skildrer virkeligheden, men udgør en virkelighed i sig selv,” mener Stine Høholt, Ph.D. og overinspektør på ARKEN Museum for moderne kunst.

Smerte og passion

Frida Kahlos værker består af stilleben og selvportrætter, og flere temaer spiller en central rolle i hendes selvfremstillinger.

I “Selvportræt med tornehalskæde og kolibri” (1940) er Kahlo den lidende kvinde, der gennem smerte og passion forløser sin kunstneriske triumf. Her er Kahlos kunst nådesløst selvafslørende og dybt teatralsk.

Samtidig spejler Frida Kahlos kunst noget i os alle, og blikket i Kahlos selvportrætter emmer af nærvær og intensitet. Hun drømte, sammen med en række andre mexicanske kunstnere, om et nyt Mexico, og skaber sin kunst i en periode, hvor det mexicanske kulturliv blomstrer. Ved at inddrage præ-colombianske skulpturer, smykker og symboler i sit billedsprog bidrager hun til at forny Mexicos nationale identitet.

Mexicanidad

Blandt andet maler Frida Kahlo i 1949 et af sine centrale malerier “Universets kærlige omfavnelse, jorden (Mexico), jeg Diego og Señor Xólotl), som er en personifikation af Mexicos jord. Kahlo gør sig lig jorden og lig universet ved at lade de tre kvindeansigter i maleriet bære samme træk.

Frida Kahlos interesse for den mexicanske jord, fauna, klædedragt og traditionelle kultur var del af en større kulturel strømning i Mexico i første del af det 20. århundrede. Den Mexicanske Revolution (1910-17) skabte fokus på at skabe en stærk mexicansk nationalfølelse efter 34 års diktatur.

Kønskoder

I udstillingens malede portrætter, tegninger og de fotografiske portrætter spiller køn en central rolle. Her er Kahlos selvfremstilling mere maskulin og oprørsk og i mange fotografier og nogle værker holder Frida Kahlo en tændt cigaret mellem fingrene. Blandt andet på maleriet “Jeg og min dukke” (1937).

I ARKEN er også nogle af Diego Riveras værker som “Solsikker” (1943), men de er en helt anden oplevelse end det direkte, kompromisløse og (selv)udleverende i Kahlos værker. Det ses tydeligt i ægteparrets portrætter af samleren Natasha Gelman, begge malet i 1943.

Frida Kahlos værker i ARKEN viser en konstant forhandling af identitetens vilkår. Hendes fremtoning, som kommer til udtryk gennem klædedragter og fotografier, viser det ihærdige arbejde med at konstruere sin egen unikke identitet. På den måde bliver Frida Kahlos selviscenesættelse både en kunstnerisk og eksistentiel strategi.

TravelHunter.dk var inviteret af ARKEN Museum for moderne kunst.