De Berejstes Klub fejrer 25-års jubilæum med bogserie

Skrevet af TravelHunter 23. august 2021, 12:58

Klubben for danske rejsende med de store eventyr i blodet fejrer deres 25-års jubilæum med bogserien ”Kronisk rejsefeber” med rejsefortællinger fra hele verden.

Fotos: Linda Danielsen Røygaard, Lars-Terje Lysemose

Lørdag den 22. august markerede klubben sit 25-års jubilæum med et pressemøde i Café Globen i København, hvor en række af klubbens medlemmer fortalte om nogle af deres rejser med en gejst og passion, som var til at mærke.

Rejsende med noget på hjerte

At kloden er forunderlig og at mødet mellem mennesker på rejsen rummer fantastiske øjeblikke, bliver helt tydeligt, når medlemmer i De Berejstes Klub fortæller om deres rejser. Vel at mærke rejser, som de selv har finansieret og planlagt gennem længere tid.

Det første land, formanden Svend Bergmann besøgte, var imidlertid Tyskland, for det lå tæt på Sønderborg, hvor han var bosat. Sidenhen har han har i løbet af sit 47-årige liv besøgt 76 lande, boet 4 år i Hongkong og har rejst 27 gange på det afrikanske kontinent. Hans seneste rejsemål var Finland, det var inden corona lukkede hele verden ned.

Hvad der sker, når verden lukker ned, fortæller Torbjørn C Pedersen, Goodwill ambassadør i Dansk Røde Kors, om via en Skype forbindelse i Hongkong, hvor han strandede under sit rejseprojekt Once Upon a Saga, med et personligt mål om at besøge alle verdens lande uden at flyve. onceuponasaga.dk

At man godt kan rejse under corona nogle steder i verden, fortalte Mette Ehlers Mikkelsen, bestyrelsesmedlem og erhvervsrådgiver, om. Hun har med sin internationale profil både arbejdet og været udstationeret i udlandet og kan skrive rejser til over 150 lande på sin klub-profil og deler ud af sine mange oplevelser på sin hjemmeside Expanding Our Horizon. expandingourhorizon.dk

Charlie Uldahl Christensen, grundlægger af Walking for Water april 2015 fortalte om sin wanderlust. På sin 27 -års fødselsdag begyndte han at gå for Waters første filantropiske pilgrimsvandring, en vandretur på 20.000 kilometer gennem 7 europæiske og 13 afrikanske lande, fra Esbjerg i Danmark til Lengasti i Tanzania. Nu er han i Danmark for at tjene penge, så han kan komme til Nigeria igen og fortsætte sin rejse. walkingforwater.dk

At man også kan rejse i det nære og få fantastiske oplevelser, er John Andersens seneste bog “Nils Holgerssons forunderlige rejse rundt i Sverige”, forlaget Vandkunsten, et godt bevis på. I bogen fortæller han om sin 12.000 km lange rejse rundt i hele Sverige efter Selma Lagerlöfs fantastiske bog. John Andersen er tidligere formand for Eventyrernes Klub, har i mere end 50 år rejst verden rundt, skrevet bøger om sine rejser og kan bookes til eventyrforedrag. johnandersen.dk

Ideen til en bog med rejsefortællinger

”Som tidligere redaktør af Globen, klubbens rejseblad, fik jeg lejlighed til at dykke ned i arkiverne for De Berejstes Klub og fandt en sand guldgrube af 1.500 rejsehistorier,” fortæller Lars-Terje Lysemose, der med sine 16 års erfaring som journalist på flere danske og udenlandske medier og redaktør af jubilæumsskriftet ”At være berejst”, er en oplagt redaktør af bogserien ”Kronisk rejsefeber”, hvor klubbens globetrotter og eventyrer kan dele deres spændende og ikke helt ufarlige rejseoplevelser med andre. lysemose.com

Og at dele sine rejseoplevelser, er der rig mulighed for i De Berejstes Klub, som sjældent spørger, hvad man laver, men snarere spørger om, hvor man sidst har været.

Den Kinesiske Mur i 2016

Speak Your Mind

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.