BogForum i Bella 2024

På BogForum, mellem bogstabler, kaffe og lykkehjul, kan publikum møde deres yndlingsforfattere og få nye indsigter.

Tekst og foto: Linda Danielsen Røygaard

Jeg følger strømmen af mennesker, der maser sig ud af metroen og går mod Bella til årets Bogforum 2024. Der er en to kilometer lang kø ved indgangen, så jeg går hen til indgang fire på den anden side af bygningen og kommer hurtigt ind.

I B-hallen, hvor Bogforums enorme børneområde holder til, svinger jeg forbi stand B3-004 og skriver en flaskepost til en, jeg savner. Min farmor, hvis eksemplar af ”Kon Tiki ekspeditionen” af Thor Heyerdal, jeg arvede. Den bar præg af at have været læst mange gange. Farmor var også en drømmer.

Jeg går ud i forhallen og holder udkig efter Manga tegneserier, som jeg vil forære min nevø i julegave sammen med et par andre gaver under fællesnævneren Japan, men ender med at købe en kogebog med japanske retter.

Omsider i hal C mærker jeg straks det hårde betongulv under mine højhælede støvler. Jeg passerer diverse slagtilbud på bøger og sætter kurs mod Dansk Forfatterforenings stand, hvor jeg skal mødes med en veninde, som er oversætter, og som jeg kender fra Politikens Forlag. Vi har hvert vores program og hver vores favoritter men også to fælles oplæsninger og et glas vin på en ambassade midt på dagen.

Bogmesse som tradition
Som forfatter er den årlige bogmesse en vigtig tradition i mit liv. Jeg har været på bogmessen næsten hvert år siden den allerførste messe i 1992 i Forum, hvor jeg oplevede Susanne Brøgger interviewe Peter Høeg om sin roman ”Smillas fornemmelse for sne” eller var det mon ”De måske egnede” i 1993. Hun startede med at sige, at nu hvor hun skulle interviewe ham, havde hun været nødt til at læse hans romaner. Interessant indgangsreplik.

På BogForum i Bella er det første i mit program at høre Liv Duvå fortælle om sin roman ”Ned fra himlen” udgivet på Gads forlag og udråbt som den bedste socialrealistiske roman i årevis. En samtidsroman om en giftig arv i Brøndby Strand, de pcb-forgiftede højhuse, og drømmen om det gode liv. Et vellykket interview af Politikens erfarne litteraturredaktør Jes Stein Pedersen.

”Beboerne slipper aldrig rigtig ud af bygningen selvom de flytter væk,” siger Liv Duvå og læser op fra et kapitel, hvor bygningerne har fået en stemme. Et raffineret greb.

Efter interviewet iler jeg tilbage til Dansk Forfatterforenings stand for at høre forfatter Kim Leine møde sin oversætter Martin Aitken, men alle pladserne med de støjreducerende høretelefoner er optaget. Videre.

Klokken er 12.30 og det er blevet tid til et glas vin på Den Colombianske Ambassade, hvor den lange liste af colombianske forfattere ifølge programmet skal fejres med et glas vin. Men manden med vinen er forsinket, og da han dukker op, får jeg at vide, at han har glemt vinen. I stedet bliver jeg tilbudt en bæredygtig espresso.

Ankelsokker og romancelitteratur
En af dagens højdepunkter er den norske forfatter Vigdis Hjort, som bliver interviewet på Turbines scene om sin seneste roman ”Gentagelsen”. Jeg er i god tid for at få en taburet til mig og min veninde. Vigdis blev kendt for sin roman Arv og miljø, der handler om et familieopgør og skabte en ophedet debat i Norge om, hvor tæt skønlitteraturen må komme på virkeligheden. På BogForum er hun klædt i mokkafarvet skjorte og løstsiddende jeans. Jeg sidder på første række på en taburet og kan se mønstrene på hendes ankelsokker. Det distraherer mig lidt fra hendes pointer om ”Gentagelsen”, der handler om en kvinde, der ser tilbage på sine teenageår med den første forelskelse og komplicerede familieforhold.

Bagefter iler vi videre til et interview med romancedronningen Ulrika Louisa Bjerregaard aka L. Shermann, som udgiver sine bøger på Forlaget Falco/Harper Collins. Hun fortæller om to romaner: Romanceromanen Clairmont College og Feel Good romanen Kildegård. Sidstnævnte foregår på en opdigtet ø, og jeg bliver ikke rigtig klog på, hvad forskellen på de to genrer er.

Efter en hurtig ostemad, jeg selv har taget med, får jeg travlt på bogmessen, hvor der hersker kræmmermarkedsstemning og stemmer skratter overalt fra højtalerne. Stemmer fra forfattere, der har været flere år om at skrive en roman, og nu har 20 minutter til at promovere den.

Jeg kigger forbi Forlaget Frydenlund for at hilse på min redaktør på min kommende bog om Orø, min barndomsø i 60’erne, hvor mine forældre havde lille bjælkehus. En idé til en bog, som forlaget nu realiserer. Ja, drømme går nogle gange i opfyldelse. Redaktøren er ved at interviewe forfatter Britt Nørbak om ”111 søde steder, som du skal se,” så jeg iler videre til næste punkt på min liste.

Autofiktion og lykkehjul
Klokken 14.40 sidder jeg klar blandt publikum på Ny Scene for at høre en debat om Autofiktion: Privatlivet som kunstnerisk værktøj, hvor Tina Frank & Helen Vibe Lander interviewes af Iben Philipsen. En interessant debat, som på det seneste er blusset op på pga. Thomas Bobergs roman ”Insula” der foregår på Fanø, hvor han boede nogle år med sin familie.

Sidste punkt i mit program er at se bogen ”A Taste of Cuba Rejser og Eventyr” af Birgitte Røddik, en dansk portrætfotograf, som i en sen alder realiserede sin ungdomsdrøm om at krydse et ocean og sejlede på tværs af Atlanterhavet til Cuba i en lille sejlbåd. Jeg bruger de sidste kræfter i mine fødder til at finde standen De Berejste i ESYD-028 ude i forhallen.

Ud på eftermiddagen er jeg helt ør i mit hoved af stemmerne fra standene og de slentrende messegæster. Og Gud hjælpe mig om der ikke også er et lykkehjul midt i det hele, hvor man kan vinde et abonnement på en lydbog. Jeg vandt et sidste år, som jeg aldrig har brugt, for jeg foretrækker at læse hardback, en printet bog, som efter de mange messedeltagere at dømme, stadig har et publikum og fås på messen til overkommelige priser.

Da jeg træder ud af Bella Center og går mod metroen, et det blevet mørkt. Vægten af muleposer med bogindkøb trækker min højre skulder skæv og skrutrygget får mig til at ligne Elefantmanden.

Måske skulle jeg tage en rullekuffert med til næste års BogForum.