Besøg Dénia – Costa Blancas gastronomiske stjerne

Skrevet af TravelHunter 27. august 2019, 10:42

Kystbyen Dénia, der ligger halvvejs mellem Valencia og Alicante i et kystområde, som er oplagt til sommerferie ved Middelhavet, har kreativ gastronomi på menukortet.

Friske råvarer fra havet og landskabet, kulinariske traditioner og gastronomisk kreativitet gjorde, at Dénia i 2015 blev udråbt som UNESCO Creative City of Gastronomy. Den 3-stjernede Michelin restaurant Quique Dacosta i Les Marines nord for centrum er blandt de 10 bedste restauranter i Europa og fik en fjerdeplads i 2019 og ude ved kysten.

Mange af de gode restauranter på kysten startede som strandbarer, chirinquitos, som var ejet af fiskere, der kunne lave mad, og i dag er Arròs a Banda, lokale ris kogt i fiskefond, serveret i en paellapande, en lokal risret.

Risretten kan du bl.a. smage hos Mr Fisher i havnen efter en dag på havet og snorkling ved klippekysten Cape of San Antonio i Les Rotes på Denias sydlige kyststrækning, hvor laguner med turkisblåt vand tiltrækker turister. Prøv også de små skaldyr Tellinas til forret.

På gourmetrestauranten Le Raset i Denia centrum har du også udsigt til havet og til mange velsmagende fiskeretter, bl.a. makrel på aubergine med tørrede tomater og oliven.

På restauranten El Pegoli kan du sætte tænderne i det kridhvide kød fra den store Dénia krebs, der fanges på 600-800 meters dybde, 40-50 fra kysten mellem Denia og Ibiza og sælges til 30-120 Euro for et kilo, afhængig af kvaliteten. Prøv også nogle af restaurantens andre retter – en salat med tørret tun, Ensalada Salazones, og grillet blæksprutte, Pulpo Seco og en hvidvin fra Javier Revert.

Gå på oplevelse i Dénia – oplev hverdagslivet på hovedgaden Calle Marqués de Campo, snup en café cortado El Comercio Carrer del Marqués de Campo 17 eller en vermouth på byens ældste tapas bar Casa Benjamin fra 1906 på Carrer Ramón y Cajal 14, hvor du også kan spise tapas og høre live musik torsdag og fredag.

På det lokale fødevaremarked kan du købe fisk, kød, frugt og grønt samt dadler og mandler til sørøverpriser. Vil du købe olie, så kig efter Arbequine og skal du lave risret, så er Bombón fra Coopego en klassiker.

Fra byens mauriske borg fra det 11. århundrede, La Alcazaba, åbent fra kl. 10, kan du nyde udsigten over byen. Sæt tid af til en slentretur i Les Roques kvarteret, hvor du nemmest kommer til borgen.

Den lokale fiskeauktion i havneområdet er åbent for turister. Tilbage i 90’erne havde havnen 44 trawlere, i dag er der 17 og i havnen kan du se trawlerne og de 60 meter lange fiskenet og de bokse, cadufo pulpo, som blæksprutterne fanges i.

En dykker- eller snorkeltur er oplagt, du kan sejle med Josera fra det lokale dykkercenter Mondiving ud på havet eller ud til klippekysten Cape of San Antonio i Les Rotes på Denias sydlige kyststrækning og svømme eller snorkle i lagunen.

Speak Your Mind

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.