Aperol Spritz – hvabehar!

Skrevet af TravelHunter 1. september 2011, 18:20

Bar Rouge i Basel, Schweiz, har øvelse i at servere Aperol Spritz

En lysende orangefarvet aperitif med en forfriskende bittersød smag af appelsiner, urter og rabarber.

Aperitiffen med et alkoholindhold på kun 11% er omsider nået til Danmark efter at have været et mega sommerhit i Italien, Tyskland, Østrig, Schweiz og USA.

Aperol Spritz består af Aperol med tør, mousserende vin og et stænk danskvand og er den perfekte aperitif og sommerdrink.

I Norditalien, hvor Aperol kommer fra, har man nydt den populære drink fra tidlig eftermiddag til sen aften i snart 100 år. Det daglige forbrug af Aperol Spritz i Veneto, som er hjemegn for Aperol og Spritz, er mere end 200 Aperol Spritz i minuttet!

Apertiffen blev introduceret på natklubben ZEN i København den 17. juni og var derefter på turné i Århus, Skagen og Tisvilde.

Opskrift

Den officielle opskrift på Aperol Spritz er: 6 cl prosecco, 4 cl Aperol, et “skud” selz eller soda og en appelsinskive som pynt. Server Spritz’en i store glas og med masser af isterninger.

TravelHunter afslører nogle af de barer i København, der serverer den orangefarvede aperitif i de kommende måneder. Eller send os dit tip!

Speak Your Mind

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.