Trekking på Balkan

Snør støvlerne og oplev naturskønne nationalparker, høje kalkstenstinder og gæstfrie landsbybeboere i grænseregionen mellem Albanien, Montenegro og Kososvo.

Fotos: montenegrotravel.com Kort: standfords.co.uk

I de senere år er turismen i grænseregionen mellem Albanien, Montenegro og Kososvo begyndt at blomstre i de områder, der tidligere var hermetisk tillukkede. Her får du som turist den ultimative outdoor oplevelse i mødet med gæstfrie landsbyboere og fårehyrder på den 193 km lange vandrerute “Peaks of the Balkans”, der åbnede i 2012.

Du kan opleve tre naturskønne nationalparker, tusind meter høje bjergvægge og kalkstenstinder, rustikke bondehuse i dalene og grønne landskaber på vandreruten, der forbinder både muslimske, katolske og ortodokse enklaver.

Outdoor i ødemarken
På en 55 km lang vandretur kommer du for alvor ud i ødemarken og oplever en smuk, vild og uberørt del af et  helt nyt Europa. Samtidig er det en rejse, der fremmer bæredygtig turisme og gavner den lokale befolkning på Balkan økonomisk.

Start din rejse i Balkans bjerge i den muslimske landsby Gusinje i den tidligere jugoslaviske republik Montenegro. Herfra fører en bjergsti til Albanien og de albanske alper, og her kan du se det ca. 2500 meter høje Maja Rosit-bjerg, der rejser sig majestætisk mod sydøst og Maja Jezerces 2700 meter høje tinde, der knejser mod syd.

Kurs mod Peja-passet
Vandreruten starter fra Ropojana-dalen, et eventyrligt område med svajende fyrretræer og takkede højderygge, og med kurs mod landsbyen Theth, 19 km fremme. Turen starter med en 792 meter lang, stejl klatretur over marmorhvide klipper, brede enge og gennem en birkeskov til til Peja-passet i 1500 meters højde.  Her er en vindblæst bar, stenbarakker og kuppelformede bunkere i landskabet. Herfra begynder den 1219 lange nedtur til den katolske landsby Theth ad hårnålesving, til du når en isdækket dal med små middelalder-agtige gæstehuse.

Naturperlen Valbona
Næste destination der den katolske landsby Valbona, ca. 14 km østpå. Den ligger i Valbona dalen i Kukes regionen og er en sand naturskat. Turen starter på en græsgang med et lille stenkapel i det baske område, som selv Osmannerne måtte opgive at få kontrol over. I horisonten ses den 2217 meter høje bjergtop Arapit. Den 1158 meter lange rute til toppen går over en træbro og opad gennem en bevoksning af ahorn, ask og avnbøg. Senere forvandles landskabet til en bred ådal, og herfra går turen videre til Valbona med en vogn ad en asfalteret vej, flankeret af bjælkehytter.

Metropolen Plav
I stedet for at vandre fra Valbona tilbage til Montenegro, kan du fra et sted lige oven for landsbyen Ceram vandre ca. 3 km til Montenegro og byen Plav med 13.000 indbyggere, cafeer og trådløst internet. Fra Plav kan du tage videre til det albanske skiområde, Boga, i Kosovo, som blev tilintetgjort i krigen med Serbien i 1999, men senere genopstod. En tur med skiliften i vintersæsonen koster 1 Euro og her er helt nye skihytter at overnatte i.

Bergmassivet Hajla
Sidste etape på vandreturen er de ca. 2400 meter til toppen af bjerget Hajla langs den lange, smalle bakkekam med Kosovo på den ene side og Montenegro på den anden. På toppen bliver du belønnet med flotte udsigter til Serbiens sletter i øst og de makedonske Sharr-bjerge i syd.

 

Vandreturen er anbefalet af Tim Neville, travel.nytimes.com

Fakta om Balkan

Indtil 1991 var Bosnien-Herzegovina en del af folkerepublikken Jugoslavien, som også omfattede Slovenien, Kroatien, Serbien, Montenegro og Makedonien med Josip Broz Tito i spidsen.

I juni 2006 løsriver Montenegro sig fra Serbien og har været en selvstændig, internationalt anerkendt republik lige siden med 600.000 indbyggere.

Republikken Albanien har en befolkning på ca. 3,2 millioner og har efter Kosovo-krisen 1998-99 fået gradvist større stabilitet og fokus på europæisk integration og medlemskab af EU og NATO.

Kosovo eller Kosova udråbte sig selv som en uafhængig stat i 2008 og blev anerkendt som selvstændig stat januar 2013 af 100 ud af 193 lande,  heriblandt Danmark.

I dag udgøres de tre etniske grupper i Bosnien-Herzegovina af kroatere, som primært er katolikker, serbere, som primært er ortodokse og bosniakkere, som primært er muslimer.