Denne vej til havet med Norwegian Encore

Skrevet af TravelHunter 11. november 2019, 09:22

På en jomfrurejse fra Bremerhaven til Southhampton med udsigt til blåt hav, fremragende drikke- og spisemuligheder, levende musik, underholdning i verdensklasse og bæredygtige løsninger, indviede Norwegian Cruise Lines deres nyeste skib i slutningen af ​​oktober.

Fotos af Laura Thiesbrummel | NCL og TravelHunter.dk

Ligesom sine søsterskibe, Norwegian Bliss og Norwegian Joy, er Norwegian Encore udstyret med den nyeste maritime teknologi og miljøteknologi. Med nye restauranter, spændende aktiviteter og en to-etagers Observation Lounge med en 180 graders panoramaudsigt, tilbyder Encore krydstogtrejser i særklasse.

Encores første krydstogter starter i Miami

Encore er klar til syv-dages krydstogter i det østlige Caribien fra Miami den 24. november 2019. I april 2020 sejler skibet til New York, hvor du kan komme på krydstogt til Canada og New England, før skibet sejler tilbage til Miami i december 2020.

Førstegangsbesøgende får hurtigt overblik over skibet på de elektroniske tavler og touch skærme og kan hver dag vælge frit blandt et stort udvalg af restauranter, barer, musik og underholdning.

”De elektroniske tavler gør livet ombord nemt, men det kan være svært at forlade sin dejlige kahyt,” siger Ole, en pensioneret teknisk konsulent fra Danmark.

Lækker mad fra hele verden og skiftende menuer

I 2001 introducerede NCL deres første steakhouse til søs, og restauranten er stadig meget populært blandt krydstogtgæsterne. Hvis du hellere vil spise en hamburger, kan du besøge American Diner og sætte dig til bords i en klassisk amerikansk bil.

I den nye restaurant, Onda by Scarpetta, kan du spise rå og tilberedt fisk og skaldyr, grøntsagsretter og klassiske italienske hovedretter. På Encore er også franske, mexicanske og japanske restauranter med skiftende menuer, herunder vegetarisk og plantebaseret mad, Food Republic med kulinariske fusionsretter fra Middelhavet, Asien og Centraleuropa og rummelige restauranter som The Manhattan Room, der serverer elegante retter af friske råvarer.

I den populære selvbetjeningsrestaurant, The Garden Café, kan du spise morgenmad med omelet og frisk frugt, en lækker frokost med fisk og skaldyr, bl.a. grillet hummer og rejer, laks og middag. Desuden er der en Dolce Gelato, Coco’s Chocolate Café og en Starbucks om bord.

NCLs prisvindende drikkevare-pakke er gæsternes favorit

Norwegian Cruise Line er internationalt kendt for sin prisbelønnede drikkevarepakke.

”Kvalitets- og oplevelsesmæssigt har krydstogter mere at byde på end hotelferier,” mener Wes Cort, vicepræsident, Food and Beverage Operations.

Blandt andet tilbyder Norwegian Encore et globalt udvalg af vine fra Europa, og i The Cellars, en Michael Mondavi Family vinbar, kan du smage forskellige vine, som også omfatter økologiske og bæredygtige vine.

Blandt sine ti signatur cocktails med rom, introducerer Sugarcan Mojito Bar den første Sail & Sustain-cocktail, Pineapple Surplus, hvor bartendere bruger det meste af hver ingrediens i et forsøg på at undgå spild.

Levende musik og underholdning for alle aldre

Du kan opleve fart og spænding på skibets 2-etagers racerbane, på lasertag banen eller udforske en virtual reality-verden i The Galaxy Pavilion. I Encore Teatre kan du se Broadway-shows i verdensklasse og få en uforglemmelig aften.

Vil du have musikoplevelser, kan du høre The Liverpool Beatles i The Cavern Club eller danse til levende musik i Local Bar & Grill og Sugarcane Mojito Bar, eller du kan skrue op for stilheden i Silent Disco med et utroligt lysshow og en multimedieskærm kombineret med de største hits i trådløse LED-hovedtelefoner.

Smilende og kundevenlig besætning

På baggrund af gæsternes og besætningens feedback, kan NCL imødekomme deres krydstogtgæsters forskellige behov, og den meget servicebevidste besætning får gæsterne til at føle sig velkomne døgnet rundt.

”Personalet kender skibet, og de kender gæsterne. De er meget loyale, som også er én af ​​grundene til, at vi har mange tilbagevendende gæster, ”siger Klaus Lugmaier, regional vicepræsident, Fleet Hotel Operations.

Bæredygtige løsninger reducerer miljøaftryk

NCL er meget opmærksom på, at de er et meget tydeligt symbol på turisme, og som ét af NCLs nyeste skibe i flåden, er det derfor også udstyret med de mest moderne teknologier og bæredygtige løsninger.

Encores bæredygtige løsninger inkluderer blandt andet en avanceret rensning af spildevand, ingen engangs-plastflaske-systemer (shampoo, drikkevand), ingen plastiksugerør, papirsposer til affald i forbindelse med rengøring af kahytterne, brug af landstrøm til krydstogtskibe i havnene, hvor det er muligt og et Sail & Sustain-miljøprogram.

Cruise Norwegian appen gør din rejse nem

Med NCLs app “Cruise Norwegian – Vacation, plan & connect” kan du vælge aktiviteter direkte på din smartphone, lige fra online check-in og restaurantreservationer til booking af udflugter på land. Når du er ombord, får du adgang til din rejseplan og de daglige aktiviteter, og du kan bruge appens opkalds- og tekstfunktion til at chatte med andre gæster ombord.

Læs mere om NCLs krydstogter på ncl.com

TravelHunter.dk var inviteret til Norwegian Encore Inaugural af Norwegian Cruise Line og Atlantic Link.

Speak Your Mind

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.