Warning: "continue" targeting switch is equivalent to "break". Did you mean to use "continue 2"? in /var/www/travelhunter.dk/public_html/wp-content/plugins/gravityforms/common.php on line 599

Warning: Cannot modify header information - headers already sent by (output started at /var/www/travelhunter.dk/public_html/wp-content/plugins/gravityforms/common.php:599) in /var/www/travelhunter.dk/public_html/wp-includes/feed-rss2.php on line 8
Ikke kategoriseret – TravelHunter https://travelhunter.dk autentiske rejseoplevelser Fri, 26 Jun 2026 03:31:31 +0000 da-DK hourly 1 https://wordpress.org/?v=4.7.29 Tag på vandretur langs Mallorcas sydlige kystlinje https://travelhunter.dk/ny-vandrerute-langs-mallorcas-sydlige-kystlinje/ https://travelhunter.dk/ny-vandrerute-langs-mallorcas-sydlige-kystlinje/#respond Sun, 04 Sep 2022 08:54:23 +0000 https://travelhunter.dk/?p=3498

Fotos: Fundació Mallorca Turisme

Mallorca har indviet den nye vandrerute “Ruta de los Faros” langs øens sydlige kystlinje.

Ruten er 285 km lang og opdelt i 12 etaper – og forbinder Capdepera på den østlige del af øen med Andratx på Mallorcas vestspids.

En 285 km lang rute i 12 etaper

På den nye rute kan vandrere udforske Mallorcas sydlige kystlinje og dens historiske, kulturelle, etnologiske og maritime arv. Den 285 kilometer lange rute forbinder byerne Capdepera i øst og Andratx i vest og er opdelt i 12 etaper. De mange fyrtårne langs ruten fungerer som vejvisere, men ruten er også afmærket med skilte.

Ruten starter i byen Cala Agulla på Mallorcas østkyst og fortsætter mod Port d´Andratx i Santa Ponça, hvorfra man bl.a. krydser gennem kystbyerne Capdepera, Son Servera, Sant Llorenç, Llucmajor og Palma, for til sidst at ende i kystbyen Andratx mod vest.

Oplev nogle af Mallorcas fyrtårne

Undervejs kommer du forbi flere af øens mange fyrtårne, som er en integreret del af Mallorcas kystlandskab. Fx Capdepera fyrtårn, hvor én af fyrtårnets vogtere komponerede sange, som den dag i dag stadig opføres af et lokalt kor.

Inden du når øens sydspids, kommer du forbi Portocolom-fyrtårnet, som med sin strategiske placering spillede en vigtig rolle under den spanske borgerkrig.

Ruten fører også til Cap de Ses Salines fyrtårn, som er den første i Spanien, der får sin energi fra solpaneler, og til Cap Blanck fyrtårn, der er kendt for at have nogle af de flotteste solnedgange og mest fantastiske klipper på Mallorca.

Vandreturen går også forbi kendte byer og turistområder som Camp de Mar, Cala Ratjada, Cala Millor og Porto Cristo.

Kombinerer du den nye vandrerute med ruterne Pedra de Sec og Artá-lluc, kan du nu faktisk gå hele vejen rundt om Mallorca.

 

]]>
https://travelhunter.dk/ny-vandrerute-langs-mallorcas-sydlige-kystlinje/feed/ 0
De Berejstes Klub fejrer 25-års jubilæum med bogserie https://travelhunter.dk/de-berejstes-klub-fejrer-25-aars-jubilaeum-med-bogserie/ https://travelhunter.dk/de-berejstes-klub-fejrer-25-aars-jubilaeum-med-bogserie/#respond Mon, 23 Aug 2021 12:58:43 +0000 https://travelhunter.dk/?p=3490

Klubben for danske rejsende med de store eventyr i blodet fejrer deres 25-års jubilæum med bogserien ”Kronisk rejsefeber” med rejsefortællinger fra hele verden.

Fotos: Linda Danielsen Røygaard, Lars-Terje Lysemose

Lørdag den 22. august markerede klubben sit 25-års jubilæum med et pressemøde i Café Globen i København, hvor en række af klubbens medlemmer fortalte om nogle af deres rejser med en gejst og passion, som var til at mærke.

Rejsende med noget på hjerte

At kloden er forunderlig og at mødet mellem mennesker på rejsen rummer fantastiske øjeblikke, bliver helt tydeligt, når medlemmer i De Berejstes Klub fortæller om deres rejser. Vel at mærke rejser, som de selv har finansieret og planlagt gennem længere tid.

Det første land, formanden Svend Bergmann besøgte, var imidlertid Tyskland, for det lå tæt på Sønderborg, hvor han var bosat. Sidenhen har han har i løbet af sit 47-årige liv besøgt 76 lande, boet 4 år i Hongkong og har rejst 27 gange på det afrikanske kontinent. Hans seneste rejsemål var Finland, det var inden corona lukkede hele verden ned.

Hvad der sker, når verden lukker ned, fortæller Torbjørn C Pedersen, Goodwill ambassadør i Dansk Røde Kors, om via en Skype forbindelse i Hongkong, hvor han strandede under sit rejseprojekt Once Upon a Saga, med et personligt mål om at besøge alle verdens lande uden at flyve. onceuponasaga.dk

At man godt kan rejse under corona nogle steder i verden, fortalte Mette Ehlers Mikkelsen, bestyrelsesmedlem og erhvervsrådgiver, om. Hun har med sin internationale profil både arbejdet og været udstationeret i udlandet og kan skrive rejser til over 150 lande på sin klub-profil og deler ud af sine mange oplevelser på sin hjemmeside Expanding Our Horizon. expandingourhorizon.dk

Charlie Uldahl Christensen, grundlægger af Walking for Water april 2015 fortalte om sin wanderlust. På sin 27 -års fødselsdag begyndte han at gå for Waters første filantropiske pilgrimsvandring, en vandretur på 20.000 kilometer gennem 7 europæiske og 13 afrikanske lande, fra Esbjerg i Danmark til Lengasti i Tanzania. Nu er han i Danmark for at tjene penge, så han kan komme til Nigeria igen og fortsætte sin rejse. walkingforwater.dk

At man også kan rejse i det nære og få fantastiske oplevelser, er John Andersens seneste bog “Nils Holgerssons forunderlige rejse rundt i Sverige”, forlaget Vandkunsten, et godt bevis på. I bogen fortæller han om sin 12.000 km lange rejse rundt i hele Sverige efter Selma Lagerlöfs fantastiske bog. John Andersen er tidligere formand for Eventyrernes Klub, har i mere end 50 år rejst verden rundt, skrevet bøger om sine rejser og kan bookes til eventyrforedrag. johnandersen.dk

Ideen til en bog med rejsefortællinger

”Som tidligere redaktør af Globen, klubbens rejseblad, fik jeg lejlighed til at dykke ned i arkiverne for De Berejstes Klub og fandt en sand guldgrube af 1.500 rejsehistorier,” fortæller Lars-Terje Lysemose, der med sine 16 års erfaring som journalist på flere danske og udenlandske medier og redaktør af jubilæumsskriftet ”At være berejst”, er en oplagt redaktør af bogserien ”Kronisk rejsefeber”, hvor klubbens globetrotter og eventyrer kan dele deres spændende og ikke helt ufarlige rejseoplevelser med andre. lysemose.com

Og at dele sine rejseoplevelser, er der rig mulighed for i De Berejstes Klub, som sjældent spørger, hvad man laver, men snarere spørger om, hvor man sidst har været.

Den Kinesiske Mur i 2016

]]>
https://travelhunter.dk/de-berejstes-klub-fejrer-25-aars-jubilaeum-med-bogserie/feed/ 0
Tjekkiet er grøn i mere end én forstand https://travelhunter.dk/tjekkiet-er-groen-i-mere-end-en-forstand/ https://travelhunter.dk/tjekkiet-er-groen-i-mere-end-en-forstand/#respond Thu, 01 Jul 2021 16:24:37 +0000 https://travelhunter.dk/?p=3483

Tjekkiet byder turister velkommen til nye museer og grønne parker i Prag, en ny vandresti tværs gennem landet og bedre adgang til nogle af landets mest populære naturattraktioner.

Fotos: CzechTourism

Tjekkiet er ét af de lande med flest grønne kvadratmeter per indbygger. Tjekkerne er i det hele taget vilde med naturen, og bruger den aktivt, og der er mange udendørs oaser både i storbyen og flotte naturområder udenfor byen.

Grøn storby med kulturoplevelser

Gamle slotte, smukke broer og hundredvis af kirkespir er som regel det, der karakteriserer Tjekkiets hovedstad. Men med 180 kvadratmeter grønt areal per person, er Prag blandt de grønneste byer i Europa.

Besøg parken Stromovka, byens oase med velplejede engelske haver, fuldvoksne træer, legepladser og gode græsplæner til eftermiddagslæsning og picnic.

Et andet populært grønt område i Prag er Petřín-højen, hvor både lokale indbyggere og turister nyder de fredelige omgivelser med en picnic eller slentreture til udsigtstårnet på toppen, der er en miniatureversion af Eiffeltårnet.

Samtidig er Petřín-tårnet, Spejllabyrinten og det gamle rådhus nu åbent for besøgende, og det smukke Lobkowicz-palads, der huser en samling af værker af verdenskendte malere, musikinstrumenter og manuskripter af berømte komponister fra 17–19 århundrede, har åbnet to helt nye gallerier.

Prag ser frem til igen at kunne modtage gæster fra Skandinavien og resten af Europa. Det markeres indtil 31. august 2021 med kampagnen Prague Unlocked, hvor en hotelbooking giver dig fri adgang til en række museer og andre fordele. Læs mere på praqueunlocked.eu

Ny vandresti tværs gennem landet

Vil du ud at vandre, er den splinternye 1.000 km lang vandresti Cesta Českem den første af sin art i Tjekkiet og går tværs gennem hele landet. Den markerede sti begynder i bjergene ved den tjekkisk-tyske grænse og krydser den nordlige, bjergrige del af landet, indtil den til sidst når den slovakiske grænse i øst. Læs mere på stezkaceskem.cz

Eventyrlige klippeformationer

I det nordøstlige Tjekkiet finder du Adrspach-Teplicke, ét af de mest populære naturområder og et sandstensområde med de højeste klippeformationer. Her er stadig toppe og formationer, som kun professionelle bjergklatrere kan bestige, men i området er også afmærkede vandreruter, som bringer dig forbi klippeformationer med eventyrlige navne som dværgen, sfinksen og bjørnen. På den nyoprettede hjemmeside Adrspasskeskaly.cz kan du købe billetter til  Adrspach-Teplicke klippeområdet.

]]>
https://travelhunter.dk/tjekkiet-er-groen-i-mere-end-en-forstand/feed/ 0
6 gode tips til glamping i Sydsverige https://travelhunter.dk/6-gode-tips-til-glamping-i-sydsverige/ https://travelhunter.dk/6-gode-tips-til-glamping-i-sydsverige/#respond Thu, 24 Jun 2021 08:22:34 +0000 https://travelhunter.dk/?p=3470

Den nordiske outdoor-livsstil er en kontrast til det hektiske byliv og inviterer til eventyr i vildmarken. Se nærmere på nogle af mange skønne glamping steder i Halland, Blekinge og Skåne.

Vores trang til at komme i nærkontakt med naturen er ikke blot en global trend. Frisk luft, bål, stille skove og spejlblanke søer. Naturen har aldrig været mere cool end den er lige nu, og glamping med hygge og bekvemmelighed i naturen er et oplagt alternativ til en tætpakket flyvemaskine og poolparties.

Fotos: visitsouthsweden.dk

KROKSJÖNS SKOVRETREAT I HYLTE, HALLAND

Simple living kombineret med luksus. Hør bålilden knitre og mærk den bløde mos under dine fødder. I den beroligende natur ved Kroksjöns nordlige bred i Hallands Län finder du en glamping oase med skovspa, træfyret sauna, boblebad, udendørs madlavning, vandrestier, svømmeture i den spejlklare sø og afslapning. Her er tænkt på alt fra små detaljer som friske blomster i teltet og fyrfadslys til mørke aftener til behagelige senge. Kroksjonsretreat.com

SANDFALLET GLAMPING I VEINGE, HALLAND

I Laholm i det sydlige Halland bor du komfortabelt i specialbyggede luksus-telte, hvor gavlene kan åbnes helt op og giver dig en følelse af at bo midt i naturen. En smuk himmelseng med myggenet holder insekterne væk, og hævede trægulve og et trætag beskytter dig mod nattens fugt. Stedet har en have og husdyr er tilladt. Sandfallet Glamping.

A SOULFUL GLAMPING I VILLSHÄRAD, HALLAND

Tag på et skønt getaway og overnat i et hyggeligt indrettet canvastelt på 19 kvm i en stor privat og naturskøn have hos A Soulful Glamping i Halland, hvor du har adgang til egen grillplads og kan tilberede din mad over åben ild. Her bor du simpelt og tæt på naturen uden elektricitet, men med rindende vand og solcellelamper og batterilamper. Slap af i hængekøjen efter en vandretur i området, hvor der er gode vandrestier og kun 1,5 km til vandet. A Soulful Glamping.

ØHAVSIDYL PÅ TÄRNÖ I BLEKINGE

På Tärnö, en ø i den ydre skærgård ved Karlshamn, kan du opleve en fantastisk øhavsnatur med bæredygtighed i fokus. Fra Drakaberget ved Sveriges ældste fyrtårn af træ, er en flot udsigt ud over skærgården. Glampingteltet for to personer er placeret ved Märraberget tæt ved øhavets natur og havet, her falder du i søvn til lyden af bølger under et dejligt tæppe og vågner op til en velsmagende morgenmad, der bringes i en kurv og kan nydes på terrassen. Et familie glampingtelt finder du ved Sandvik. Tärnö nås med båd fra Karlshamn og Matvik. Tarno.se

 

COASTERS HIDEAWAY I BRUNNBY, KULLEN, SKÅNE

Coasters Hideaway er det perfekte sted at udforske Kullen-halvøen fra. På Jungs vingård i Brunnby kan du fra juni 2021 overnatte i ét af Coasters Hideaways tre smukke store telte med terrasse, alle indrettet med komfortable senge, varme dundyner, puder og tæpper. Coasters dyrker også sæsonbestemte blomster, og er åbne for selvpluk på fredage eller lørdage.

Kullen i det nordvestlige Skåne byder på charmerende landsbyer, storslået natur og fantastisk mad og vin. Tag på en tur langs Krapperups Kyrkoväg og kør til Kullabergs vingård, hvor du kan spise lokale produkter fra regionen og smage på gårdens vine i den nyåbnede vinbar, Skänken. Coastershideaway.se

ARILDS VINGÅRD I NYHAMNSLÄGE, SKÅNE

Nabo til Coasters Hideaway er Arilds vingård i Nyhamnsläge, et gammelt fiskerleje i Brunnby sogn i Skåne. Sidste år blev vingårdens nye glampingtelte indviet, og fra i år kan du handle lokalproducerede varer i den lille markedshal, der huser produkter fra landmændene i området. Arilds vingårds mål er at producere vin med så lidt miljøpåvirkning som muligt, uden brug af tilsætningsstoffer, og de klarer ukrudtsbekæmpelse med får. I slutningen af juni åbner Villa Brunnby, et nyt spa-hotel med både grillmenuer og fine dining, hvis du vil slippe for selv at lave mad en aften. arildsvingard.se

]]>
https://travelhunter.dk/6-gode-tips-til-glamping-i-sydsverige/feed/ 0
Rejs ind i litteraturen med Danske Digterruter https://travelhunter.dk/rejs-ind-i-litteraturen-med-danske-digterruter/ https://travelhunter.dk/rejs-ind-i-litteraturen-med-danske-digterruter/#respond Sat, 05 Jun 2021 05:26:13 +0000 https://travelhunter.dk/?p=3465

Danske Digterruter inviterer dig med ud på nye stier i naturen for at sanse, læse og opleve en perlerække af de største danske digtere på nye måder.

Oplev Danmarks store fortællere i møde med poetiske landskaber, kyster og byer og lyt med på fjorten af de 22 ruter, som åbner landet over den 18. juni 2021.

Ruterne er spredt over hele Danmark fra Nordjylland til Sønderjylland, på Fyn, Lolland, Bornholm, Sjælland og i København. De har bogmærker/lytteposter, markeret med QR-koder, som du kan lytte til med din mobil. Jeppe Aakjær i Salling og Karen Blixen på Rungstedlund er allerede tyvstartet.

Igennem århundreder har forfattere og landskaber i Danmark påvirket og formet hinanden – lige fra romantikkens forfattere drog ud i naturen for at skrive om den til Michael Strunges rå beskrivelser af storbyens fremmedgjorte landskaber.

Ingen er bedre naturguider end de store danske forfattere, mener prof. emeritus Johs. Nørregaard Frandsen, SDU, som står i spidsen for forsknings- og formidlingsprojektet, der har fået 5,7 mio kr. i støtte af Nordea-fonden.

”Pointen er at kombinere en god gåtur i naturen med en litterær oplevelse. At vandre i det landskab, der har inspireret den enkelte digter,” siger Johs. Nørregaard Frandsen.

For eksempel er der en digterrute omkring Martin Andersen Nexøs fortællinger fra landskaberne på Bornholm, og Thøger Larsen får sin egen vestjyske digterrute. Og når man går i Jeppe Aakjærs fodspor, bliver man også præsenteret for nogle af hans landskabsbeskrivelser, mens man står ude på ruten.

Det var på Vesterbro, Tove Ditlevsen fik inspiration til sin digtning. På digterruten læser skuespiller Trine Dyrholm op af Ditlevsens forfatterskab. Andre steder kan du høre musikken til nogle af hendes digte, blandt andet ”Pigesind”, der udkom i 1939.

Ruterne er blevet til i et samarbejde mellem Nordea-fonden, digterhjem, museer, foreninger, selskaber og Danske Digterruter.

]]>
https://travelhunter.dk/rejs-ind-i-litteraturen-med-danske-digterruter/feed/ 0
Nyd det pulserende krydstogtliv med Norwegian Prima i 2022 https://travelhunter.dk/kast-dig-ud-i-krydstogtlivet-med-norwegian-prima-i-2022/ https://travelhunter.dk/kast-dig-ud-i-krydstogtlivet-med-norwegian-prima-i-2022/#respond Wed, 12 May 2021 15:34:15 +0000 https://travelhunter.dk/?p=3455

Norwegian Cruise Line har i dag åbnet for salget til det første af seks krydstogtskibe i deres nye enestående Prima-klasse med sejladser i Nordeuropa, Storbritannien, Caribien og Bermuda.

Foto: NCL Corporation Ltd.

Forestil dig lyden af havet, ultimativ forkælelse og mødet med en ny kultur hver gang, skibet lægger til kaj.

Der er sikkert mange, der ser frem til at kunne rejse igen efter Covid-19 sundhedskrisen. Norwegian Primas besætning er klar til at byde gæster velkommen ombord til luksuriøse oplevelser til søs på NCLs nye skibe med flere åbne områder, bemærkelsesværdig kunst og design og service i verdensklasse.

Norwegian Cruise Line begynder at sejle allerede i juli i år og introducerer deres første skib i en række af seks uovertrufne skibe, Norwegian Prima, i august 2022.

Harry Sommer, President & Chief Executive Officer for Norwegian Cruise Line forklarer, at “Navnet “Prima”, der betyder” første “på italiensk, er en passende hyldest til vores nye italienske skibsbygger og samarbejdspartner Fincantieri”.

Den italienske graffitikunstner Manuel Di Rita har designet udsmykningen af skibsskroget og skibets forreste overbygning på Norwegian Prima, en hyldest til den pulserende oplevelse, gæsterne får ombord.

Brand-First oplevelser ombord

Krydstogtskibet er spækket med spændende oplevelser for hele familien og alle generationer. Med nye områder som Indulge Food Hall, Infinity Beach, Oceanwalk og The Concourse lancerer Norwegian Prima nye Brand First-oplevelser, skabt til at begejstre og inspirere gæsterne om bord.

Den rummelige, luksuriøse The Haven by Norwegian®, som er virksomhedens skib-i-skibet-koncept med privat spisning og privat butler, er placeret i bagenden af skibet, hvor gæster i de 107 suiter i fred og ro kan nyde rejsen ombord, og hvor alle offentlige områder har en fantastisk udsigt over havet og destinationen.

Hele konceptet ombord på Norwegian Prima er meget innovativt og designet til at give dig maksimal frihed og mulighed for fleksibilitet til selv at sammensætte den ideelle ferie med din egen foretrukne tidsplan uden tildeling af spise- og underholdningstidspunkter og uden formelle dresscodes.

Kendte og nye destinationer i 2022

Fra den 17. august til 13. september 2022 sejler Norwegian Prima otte-dages sejladser fra Amsterdam, Holland og København og giver deres gæster mulighed for at udforske Nordeuropa, de norske fjorde og de baltiske regioner.

I efteråret 2022 sejler Norwegian Prima blandt andet fra New York den 15. oktober på en 12-dages caribisk rute og lægger for første gang til kaj ved øen Galveston i Texas. Den 31. oktober 2022 starter Norwegian Prima sin sæson i Caribien med afgang fra Galveston i Texas til Miami på en 11-dages rute med besøg i Willemstad, Curacao, Kralendijk, Bonaire og NCLs private ø, Great Stirrup Cay, på Bahamas.

Fra den 11. december 2022 til 19. marts 2023 sejler Norwegian Prima fra Orlando i Florida (Port Canaveral), hvorfra der sejles 15 rundture i det vestlige Caribien med fem, syv og ni dages sejladser til fabelagtige destinationer, blandt andet Cozumel i Mexico, Ocho Rios på Jamaica, Grand Cayman i Caymanøerne og NCL’s private ø, Great Stirrup Cay, på Bahamas.

Læs mere om Norwegian Prima og deres destinationer på ncl.com

]]>
https://travelhunter.dk/kast-dig-ud-i-krydstogtlivet-med-norwegian-prima-i-2022/feed/ 0
BaneGaarden – ny grøn oase i København https://travelhunter.dk/banegaarden-er-koebenhavns-nye-groenne-oase/ https://travelhunter.dk/banegaarden-er-koebenhavns-nye-groenne-oase/#respond Tue, 11 May 2021 14:49:44 +0000 https://travelhunter.dk/?p=3446

Det nyåbnede BaneGaarden mellem Vesterbro og Sydhavnen er flyttet ind i DSB’s 100 år gamle trælader med en vision om at blive Københavns nye, grønne kulturinstitution.

Midt i byen på det gamle baneterræn, mellem vild natur og togskinner, har ni trælader fra 1909, som i årtier har ligget stille hen, fået nyt liv og grøn magi.

I Bededagsferien slog BaneGaarden porten op til en hyggelig weekend med lækker mad fra PMY og HAVBLIK, nøje udvalgte naturlige vine og et mini-marked med biodynamiske og økologiske varer.

I det gamle baneterræn er både klassisk DSB-arkitektur og gamle værksteder. Træladerne, der er ved at blive genoplivet som økologisk landsby, er et fredfyldt åndehul og gastronomisk samlingspunkt med madmarked, restauranter, bageri, gårdbutikker, mikrobryggeri, japansk tehus med mere.

Start dit besøg med at gå på opdagelse i det 55 hektar store baneområde ved Otto Busses Vej og oplev områdets finurlige blanding af gamle gule huse for DSB-arbejdere, gamle værksteder og klassisk DSB-arkitektur i et virvar af jernbanespor, togsæt og nybyggeri.

Med projekt ”Jernbanebyen – på sporet af en grøn, bæredygtig bydel” har Cobe Arkitekter netop vundet en arkitektkonkurrence om en helhedsplan for området.

Projekterne spirer og BaneGaarden planlægger også kulturprogram, workshops, debatter og meget mere. Se kommende events på BaneGaardens Facebookside.

]]>
https://travelhunter.dk/banegaarden-er-koebenhavns-nye-groenne-oase/feed/ 0
Gøteborg er verdens bedste bæredygtige by https://travelhunter.dk/goeteborg-er-verdens-bedste-baeredygtige-by/ https://travelhunter.dk/goeteborg-er-verdens-bedste-baeredygtige-by/#respond Tue, 11 May 2021 13:51:19 +0000 https://travelhunter.dk/?p=3442

Lonely Planet hædrer Göteborg med titlen ‘Best Sustainable City Stay’ 2021.

På sin årlige liste ‘Best in Travel’ 2021 vinder Göteborg kategorien som den bedste bæredygtige by i verden at besøge i 2021.

Gøteborg er tidligere blevet anerkendt for sine bæredygtige tiltag. Den svenske storby er de seneste fire år i træk blevet udnævnt til verdens mest bæredygtige destination af GDSI (Global Destination Sustainability Index).

”Göteborg viser sig endnu engang at være en ledende destination inden for bæredygtighed,” siger Peter Grönberg, administrerende direktør for Göteborg & Co, der leder og udvikler byen som destination.

Se de andre vindere af bæredygtighed på Lonely Planets 2021 liste.

]]>
https://travelhunter.dk/goeteborg-er-verdens-bedste-baeredygtige-by/feed/ 0
6 smukke vandreruter på Sjælland https://travelhunter.dk/6-smukke-vandreruter-paa-sjaelland/ https://travelhunter.dk/6-smukke-vandreruter-paa-sjaelland/#respond Sun, 05 Jul 2020 20:44:14 +0000 https://travelhunter.dk/?p=3418

Kast dig ud i en sommerflirt med den sjællandske natur. Stræk tæerne på vandrestierne og få motion, inspiration og oplevelser i naturen, vælg mellem dagsture eller en fem dages tur.

Skodsborg til Lyngby

Start den 10 kilometer lange vandretur fra Skodsborg Station, hvor skoven starter og gå sydpå mod Dyrehaven. Skovstien fører dig til Mølleåen, den 36 km lange å, som løber gennem adskillige fredede områder på hele sin strækning og du kommer igennem den lille landsby Radvaad, er bygget op omkring en gammel mølle. Du kommer til Dyrehaven, hvor du kan være heldig at se store flokke af hjorte, både kronhjorte, dådyr og sikahjorte. Fortsæt til Brede station og tag evt. en pause på Jernbanecaféen. Herefter er der kun tre kilometer til Lyngby Station. Frilandsmuseet ligger tæt ved, hvis du vil opleve mere på turen.

Hillerød Station til Esrum kloster

Start den 15 kilometer lange vandretur på Hillerød station og gå en tur rundt om den lille slotsø ved Frederiksborg Slot. Fortsæt gennem slotshaven og videre til Nøddebo og Esrum Sø gennem Gribskov, én af Danmarks største skove.

Esrum kloster er grundlagt i 1151 af cisterciensermunkene. Besøg gårdbutikken og caféen og smag en hjemmelavet is. Herfra kan du tage bussen tilbage til Hillerød Station eller fortsætte til Helsingør, turen er på cirka 30 kilometer.

Vandretur ved Kongsøre

Kongsøre Skov ligger ud til Isefjorden og er nemmest at nå med bil. Følg Isefjordstien 10 kilometer igennem skov og strand og små strandhuse og skoven, som ligger helt ud til stranden. Gå samme vej tilbage eller tag en anden rute ad landevej. I alt 20 kilometer.

Hele isefjordstien fra Kongsøre Skov til Rørvig strækker sig over 30 kilometer og du kan slå et telt op undervejs og overnatte, men husk vand og mad.

Frederikssund til Hundested

Fra Frederikssund Station går du gennem byen og over broen mod Jægerspris. Følg stien ved vandet gennem Neder Dråby og fortsæt til De Tusindårige Ege i Jægerspris Nordskov, hvor du finder Kongeegen, Storkeegen og Snogegen. Gå videre gennem skoven til Kulhuse Havn. Herfra kan du tage en lille færge, der sejler over på den anden side af Roskilde Fjord til Sølager, det tager kun 8 minutter (april – september). Gå langs stranden mod Hundested og forbi Lynæs Surfcenter og bryggeriet To Øl.

Gilbjergstien i Gilleleje

En kort vandretur er Gilbjergstien, en 2,5 kilometer lang fredet vandre- og cykelsti fra Vesterbrogade i Gilleleje by til Gilbjerghoved. Undervejs passerer du Gilbjergstenen og mindestenen for Søren Kirkegaard, og fra de op til 33 m høje skrænter er der kig ud over vandet til Kullen i Sverige.

Vil du ud på en længere vandring på i alt 12 kilometer, kan du købe appen ”Useeum” og vælge den interaktive vandrerute Kierkegaard by Nature og gå i Søren Kirkegaards fodspor på de smalle, snoede stier langs de stejle skrænter mod Kattegat. Appen har 12 lytteposter, der er markeret i landskabet. Ved hver lyttepost kan du med appen få læst et Kierkegaard citat op, og der er også spørgsmål til egen refleksion. Ruten starter i Gilleleje Havn. Gå østpå ad Fyrstien til Nakkehoved Fyr og tilbage, og herefter vestpå gennem byen og ad Gilbjergstien til Gilbjerghoved og tilbage. Kom på en hverdag, så du undgår for mange mennesker.

Sjællands Odde til Helsingør

Vil du ud på en længere vandretur på 107 kilometer og opleve både strand, sommerhusområder, overdrev og skov og overnatte undervejs, er Sjællands Odde et godt sted at starte. Sæt fem dage af og følg anvisningerne på friefodspor.dk.

]]>
https://travelhunter.dk/6-smukke-vandreruter-paa-sjaelland/feed/ 0
8 steder du skal opleve på Refshaleøen https://travelhunter.dk/8-steder-du-skal-opleve-paa-refshaleoeen/ https://travelhunter.dk/8-steder-du-skal-opleve-paa-refshaleoeen/#respond Thu, 18 Jun 2020 11:13:54 +0000 https://travelhunter.dk/?p=3409

Den moderne arkitektur på Refshaleøen er en del af fortællingen om det nye København, hvor du kan opleve den særlige, industrielle, urbane atmosfære, som præger området.

Broerne i København har gjort Amager og Refshaleøen til det nye København, hvor du finder de tre mest fashionable steder Amager Bakke, Urban Rigger og Noma. Hele øen er et slaraffenland for mad-, kultur-, kunst- og arkitekturoplevelser.

SKOLESKIBET GEORG STAGE

Start fra Holmen Nord, som du kommer til med havnebussen, bus 2A eller på cykel. Det første, du ser, er skoleskibet Georg Stage, der ligger på sin faste vinterplads Maskingraven på Holmen, en 58 meter lang og 8 meter bred 3-mastet fuldrigger, som blev søsat i 1882 og sejlede frem til 1934, hvor det nuværende skib blev bygget. Fra molen er der kig til kanonhusene, og restaurant 56 grader på Krudtløbsvej 8, der har faste månedsmenuer, ligger også i et gammelt kanonhus.

DET NYE NOMA

Det nye Noma på Refshalevej 96 er bygget af Bjarke Ingels i et gammelt søminedepot. Det har en urban have og udsigt over Christiania og er med sine syv dele med forskellige funktioner ret unik. Selve restauranten har kun plads til 40 gæster, som betaler cirka 5.000 kr. for en madoplevelse. Der er åbent fire dage om ugen fra onsdag til lørdag og 4 venteliste pladser til studerende, der kan få Nomas madoplevelse til 1500 kroner.

VANDFLYVERHANGAREN

Fortsæt til Refshalevej 100 og Søværnets gamle vandflyverhangar, opført i 1921 af arkitekten Christian Olrik. Det er en bygning, som Dorte Mandrup Arkitekter ombyggede til et moderne kontorbyggeri i 2008 og i dag huser Institut for bygningskunst og kultur. Gå videre til Margretheholmen på Margretheholmsvej 30 og ejendommen Udsigten, en 550 meter moderne boligblok i 8 etager, tegnet af tegnestuen Vandkunsten. De 458 lejligheder ligger i Christianshavns voldterræn i kort gåafstand til Operaen, Christianshavn og lystbådehavnen Lynetten. Fra de øverste etager har beboerne en panoramaudsigt over både Øresund og Københavns centrum.

COPENHILL – URBAN MOUNTAIN SPORT

Stop op og nyd udsigten til det enorme forbrændingsanlæg Amager Bakke med Copenhill, Københavns nye epicenter for urban mountain sport med Nordeuropas højeste klatrevæg på 85 meter og Københavns første skibakke med afterski på Copenhills helt egen afterskibar og café.  På toppen af Amager Bakke er der en offentlig park med en flot udsigt over området. Copenhill.dk, Vindmøllevej 6, 2300 København.

LA BANCHINA HAVNEKNEJPE

Læg mærke til de flydende studieboligøer Urban Rigger på Refshalevej 155 og tag en timeout på La Banchina på Refshalevej 141, den rustikke havneknejpe, der serverer både økologisk fireretters aftenmenu, naturvine og hjemmebag, som du kan nyde i aftensolen i vandkanten på den populære badebro eller spise indenfor i den lille lyseblåmalede bygning med kik til havnen. Om sommeren er Aperol Spritz på badebroen et hit, om vinteren er der kaffe, morgenbrød, vinterbadning og træfyret sauna på menuen.

COPENHAGEN CONTEMPORARY

I B&W’s gamle smedjehal fremviser Copenhagen Contemporary (CC) moderne installationskunst i verdensklasse på 7.000 kvm. Her er plads til store totalinstallationer, performancekunst og monumentale videoværker, kort sagt kunst, du kan gå ind i og sanse med hele kroppen.

I CC kan du deltage i art talks, art walks, koncerter, kreative værksteder, der er undervisning for børn, og du kan besøge CCs egen butik med skandinavisk design. CC har siden 2016 vist udstillinger med bl.a. Bruce Nauman, Yoko Ono, og Doug Aitken og åbner den 25. juni 2020 med to nye udstillinger DO NOT TOUCH THE WORMS af David Shrigley og In Focus: Statements. Refshalevej 173A, Copenhagencontemporary.org

Kig eventuelt ind i Skabelonloftet på Refshalevej 167F i de forskellige atelier og gør et kup.

REFFEN STREET FOOD

Reffen, Nordens største madmarked med mad fra mere end 17 forskellige lande, er er en gastronomisk rugekasse, hvor iværksættere kan afprøve deres madkoncepter. Maden sælges fra boder, lavet af gamle containere, nogle af dem er placeret helt ned til vandkanten med udsigt til Københavns smukke havn, og her finder du også bryggeriet Mikkeller.

Alle madboderne skal følge de bæredygtige dogmer “Reduce and Reuse”: bruge kompostvenlig service, reducere madspild, bruge økologiske produkter og fritgående, lokale råvarer og skal også sortere deres skrald, så det kan genbruges mest muligt.

Er du sulten og vil direkte til Reffen, kan du tage Canal Tours’ kanalrundfarter fra centrum af byen, bus 9A eller havnebussen 991 og 992 eller cykle. Reffen.dk, Refshalevej 167 Unit A.

VINDMØLLEPARKEN PÅ LYNETTEN

Refshaleøen er også et udstillingsvindue for vindmølle teknologi, så vil du mærke suset fra de syv vindmøller fra Københavns første vindmøllepark Lynetten, skal du fortsætte til lystbådehavnen Lynetten på Refshalevej 200 og til Refshaleøens nordøstligste hjørne. Her er syv vindmøller, 72 meter høje, placeret langs kanten af havnebassinet på Lynette-områdets moler ud mod Øresund, og der er samtidig god udsigt til Middelgrundens Vindmøllepark med tyve vindmøller, der har været i drift siden 2001.

]]>
https://travelhunter.dk/8-steder-du-skal-opleve-paa-refshaleoeen/feed/ 0