Besøg Island – Nordens New Zealand

Skrevet af TravelHunter 8. maj 2017, 07:01

Du skal ikke ret langt væk fra asfaltvejen på Island for at finde fantastiske naturoplevelser. Bl.a. enorme gletsjere og aktive vulkaner og nationalparken Thingvellir, hvor du kan snorkle i sprækken mellem den europæiske og nordamerikanske kontinentalplade.

Fotos: Jysk Rejsebureau

Samtidig kan du opleve Blue Lagoon, brusende vandfald, gejsere og vulkaner eller se vilde hvaler, og der er også gode muligheder for at opleve midnatssol eller nordlys.

Gletsjere og vulkaner

Oplev den 78 km² store gletsjer Eyjafjallajökull i det sydlige Island, hvis underliggende vulkan lammede flytrafikken i hele Nordeuropa med sine askeskyer fra et udbrud i foråret 2010. Den højeste af gletsjerens omkringliggende fjeldspidser er målt til 1.666 meter over havet.

I området Undir Eyafjöllum finder du et væld af grotter, den mest kendte er Paradísarehellir (Paradisgrotten). Vil du kombinere naturoplevelser med byliv, kan du besøge Reykjavik og udforske byens gode spisesteder og kulturseværdigheder.

“I forhold til naturoplevelser, har Island mange fællestræk med New Zealand,” forklarer Niels Amstrup, direktør i Jysk Rejsebureau, der har skræddersyet rejser til eventyrlystne danskere i mere end 30 år. ”

Stop-over på vej til USA

Island er en perfekt destination til kør-selv-ferier og et oplagt stop på vej til USA eller Canada. Med én flybillet kan du få mange oplevelser på samme ferie. Kombiner din rejse til nationalparken Yellowstone, New York City, Washington eller Canada med et stop-over på Island og få de vildeste natur- og kulturoplevelser med i bagagen.

Jysk Rejsebureau har flere Island-specialister, der kan skræddersy rejsen præcis, så den matcher dine drømme og ønsker.

 

Speak Your Mind

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.