Verdens syv nye naturvidundere

Skrevet af TravelHunter 12. november 2011, 16:27

La Garganta del Diablo (Djævlens hals) - et rasende flot vandfald i Iguazu

Siden december 2007 har en milliard mennesker deltaget i en global afstemning om verdens syv nye vidundere.

Mennesker kloden over har nomineret og siden stemt deres favoritter ud i klodens naturfænomener videre mod en af de eftertragtede pladser på listen over verdens syv nye naturvidundere.

De første 28 kandidater blev udpeget af syv eksperter, bl.a. tidligere generalsekretær i UNESCO, dr. Federico Mayor Zaragoza, fotografen Simon King, BBC Wildlife, og Rex Weyler, journalist og en af Greenpeace grundlæggere.

Bag initiativet til konkurrencen er schweizeren Bernard Weber, som også stod bag afstemningen om verdens syv nye (menneskeskabte) vidundere, hvis resultat blev afsløret 07.07.07 og havde 70 mio. deltagere.

Og vinderne 11.11.11 er:

Amazonas, verdens største regnskov i Sydamerika.

Halong Bay i den nordlige del af Vietnam med 120 kilometer kystlinje, og i vandet lever mere end 200 forskellige arter fisk.

Iguazu Falls, verdens største vandfald på grænsen mellem Brasilien og Argentina. Det består af 275 vandfald og strækker sig over 2.700 meter.

Jeju Island, Vulkanø beliggende 130 km syd for Sydkorea.

Komodo National Park i Indonesien. Blev oprettet som reservat i 1980 og består af tre øer, Komodo, Rinca og Padar. Komodo er kendt for sine op til 3 meter lange komodovaraner.

Nationalparken Puerto Princesa på Philippinerne. Her løber en over otte kilometer lang underjordisk flod, og langs bredderne kan man se blandt andet aber og øgler.

Taffelbjerget i Sydafrika.  På bjerget  (1.086 m) gror mere end 1.400 forskellige blomsterarter.

Kåringen er foretaget af stiftelsen New7Wonders, en ikke-profitsøgende virksomhed, men vinderne på top 7 listen kan uden tvivl også fremover forvente horder af turister.

Speak Your Mind

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.