International Romadag i København

Skrevet af TravelHunter 10. april 2016, 15:49

International Romadag VerdensKulturCentret Kbh

Musikalske sjælemalerier, svingende kulørte skørter og sjaler og udtryksfuld dans. Den internationale romadag fejres over hele verden den 8. april. Formålet er at sætte fokus på romakultur og øge kendskabet til de udfordringer, romaerne står overfor.

Tekst, fotos og video af Pernille Kierulff-Hansen

I Danmark var et stort arrangement i VerdensKulturCentret på Nørrebro med præsentationer, musik og dans. Initiativtageren til den Internationale romadag i København var Mette Soraya Svane i samarbejde med VerdensKulturCentret, Chrihalma og Dansk-Indisk Forening.

Sani Rifati, som er roma fra Kosovo, formand for foreningen Voice of Roma og bosiddende i USA , indledte dagen med et foredrag om romaer og viste eksempler på, hvordan romaernes kunstneriske kultur og traditioner er blevet brugt til at skabe negative billeder og stereotyper eller til at romantisere romaernes liv som et bekymringsløst folkefærd, der rejser rundt og lever af kunst og musik. Trods diskrimination, etniske udrensninger, slaveri og folkemord, skyldes romaernes overlevelse, at det centrale i romakulturen – traditioner omkring kunstneriske udtryksformer og håndværk – stadig går i arv, og at forskellige familier er specialister i bl.a. dans og særlige musikinstrumenter.

Romadag foredrag

Rumænskfødte George Mihalache, fortalte også om Romakulturen og om sine oplevelser. Han har dannet bandet Calibut Band af musikere fra hele Europa og spiller på musikinstrumentet Cimbalom.

Resten af dagen var fyldt med levende musik, livsglad dans og underholdning. Sani Rifati og Dragan Mitrovic optrådte med sang, tromme og harmonika, der var romasang ved Hanne Siboni og en jonglør med glaskugle. Mette Soraya Svane dansede det ene øjeblik med tørklæder, det næste øjeblik indisk inspireret dans, og de skiftende musikere fik publikum inddraget i fællessang og -dans.

Romadag Rani Safati-Dragan Mitrovic

Romadag dans

Romadag-Hanne Siboni

Romadag-kulgejonglør©r

Med harmonika, cymbalon, trompet, tuba og klarinet bød Calibut Band op til afsluttende dans og en helt særlig, energifyldt musikalsk oplevelse, der skabte følelsen af at være omfavnet af en anden kultur, der på forunderlig vis sendte tankerne til stjerneklare nætter og hede kys under træer med lanterner.

Calibut -harmonika,tuba, Cimbalom

Romadag-Calibut Band-Mette Soraya Svane

Calibut Band - dansende mand

Calibut Band- fællesdans

Efter en forrygende fællesdans i VerdensKulturCentret på Nørrebro, gik deltagerne hjem med røde kinder og trætte ben og med en langt større indsigt i romaernes kultur og traditioner.

Speak Your Mind

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.