Glamping – luksuscamping og nomadeliv

Skrevet af TravelHunter 19. juni 2013, 20:23

Less stuff – More time. Bæredygtighed. Frihed og friluftsliv – nomadetrenden er over os i alt fra ferie til boligindretning.

Telte, campingvogne, caravans og autocampere spækket med ekstraudstyr og designede brugsting, så det ligner en hotelsuite, flyttes ud i naturen. Selvforkælelse med stil i vildmarken med transportable foldestole i læder, klapborde, hængekøjer og soldrevne lamper.

Glamping er synonymt med luksuscampingferie og inspireret af unge filmskuespillere, der har gjort det til en livsstil at drømme sig ud i den vilde natur uden at give afkald på bylivets komfort.

Mobilhomes eller bungalowtelt. Mobile og funktionelle møbler, der kan klappes sammen. Det er op til én selv at finde sin glamping-stilart. Det kan være country & western, afrikansk safari, high tech eller romantisk vintage.

Rejsemålet er et uopdaget sted, når Future Primitives holder ferie iført vandrestøvler og letvægtsrejseoutfit og overnatter i en primitiv hytte højt oppe i trækronerne. Zenagtig ro og wildlife er i fokus. De overnatter i soveposer i easy to carry-telte, og oppakningen består af multifunktionelle udendørs tilbehør.

Hypernomadehippien ønsker at opleve nature i et stort fællesskab og samler en hel karavane af vintage campingvogne  eller store, farverige telte, hvor aftensmaden nydes på marokkanske tæpper eller designskamler under kulørte LED-pærer.

Speak Your Mind

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.